“Hold dig væk, jeg har brug for dig”

Om relationel intensitetsfølsomhed hos neurodivergente børn

Nogle børn virker til at leve i et konstant paradoks.

De længes efter kontakt.
Men beskytter sig imod den.

De vil gerne hjælpes.
Men afviser hjælpen.

De bliver dybt påvirkede af relationer.
Men virker samtidig afvisende, kontrollerende eller utilnærmelige.

Mange voksne kommer til at forstå det som:

• modstand
• manipulerende adfærd
• umodenhed
• opmærksomhedssøgen
• “manglende motivation”
• behov for kontrol

Men nogle gange handler det om noget helt andet.

Nogle børn mærker relationer med hele nervesystemet.

NÅR RELATIONER IKKE BARE ER “SOCIALE”

For nogle neurodivergente børn er relationer ikke bare noget, der foregår mellem mennesker.

Relationer foregår inde i kroppen.

Et blik.
En tone.
Et suk.
En korrektion.
Et lille skift i stemningen.

Det kan mærkes med stor intensitet.

Barnet scanner ofte relationelle signaler konstant:

• Er du irriteret?
• Er jeg forkert?
• Er jeg ved at miste forbindelsen?
• Bliver jeg styret?
• Er jeg tryg lige nu?
• Må jeg stadig være mig selv her?

Det betyder ikke, at barnet er dramatisk.

Det betyder ofte, at barnet har et nervesystem med høj relationel intensitetsfølsomhed.

RELATIONEL INTENSITETSFØLSOMHED

Mange kender til sensorisk sensitivitet:
at lys, lyd, berøring eller uro kan blive “for meget”.

Men nogle børn oplever også en særlig følsomhed overfor relationel intensitet.

Her bliver relationer i sig selv meget intense for nervesystemet.

Barnet kan:

• reagere kraftigt på korrektioner
• opleve almindelig voksenstyring som pres
• gå hurtigt i forsvar
• blive meget påvirket af konflikter eller spændinger
• have svært ved at “lade ting passere”
• mærke skam meget dybt
• blive udmattet efter sociale situationer
• maskere for at beskytte relationen
• blive voldsomt optaget af retfærdighed og positioner i relationer

Samtidig har barnet ofte et enormt behov for kontakt, tryghed og autentisk forbindelse.

Og det er netop det paradoks, der kan være så svært at forstå.

“JEG HAR BRUG FOR DIG … MEN KONTAKTEN FØLES FOR OVERVÆLDENDE”

Jo vigtigere relationen er, desto mere sårbart kan barnet blive i den.

For hvis relationer mærkes meget dybt, bliver risikoen for:

• skam
• afvisning
• ydmygelse
• kontrol
• misforståelse
• tab af autonomi

også større.

Nogle børn kommer derfor til at beskytte sig imod netop det, de længes allermest efter.

De kan:

• søge kontakt og skubbe væk samtidig
• bede om hjælp og eksplodere når hjælpen kommer
• ønske nærhed og gå i alarm ved for meget intensitet
• have brug for voksne og samtidig reagere voldsomt på voksenstyring

Det er ofte fordi relation betyder utrolig meget. Ikke det modsatte, som man kunne tro  

NÅR BESKYTTELSE MISFORSTÅES

Mange af de her børn udvikler strategier for at beskytte sig selv relationelt.

Det kan ligne:

• kravafvisning
• vrede
• kontrolbehov
• tilbagetrækning
• humor og pjat
• argumentation
• perfektionisme
• afstand
• maskering
• ligegyldighed

Men under det ligger der ofte et nervesystem, som prøver at beskytte:

• integritet
• værdighed
• autonomi
• forbindelse

Når voksne kun ser adfærden, overser vi ofte den relationelle belastning nedenunder.

DET HER SES OFTE HOS NEURODIVERGENTE BØRN

Mange autistiske børn, ADHD-børn og PDA-profiler beskrives ofte som:

• “for følsomme”
• “meget intense”
• “kontrollerende”
• “konfliktsøgende”
• “udadreagerende”
• “uhåndterlige”

Men nogle gange giver det mere mening at forstå dem som børn med et meget modtageligt nervesystem.

Et nervesystem som:

• registrerer mere
• bearbejder mere
• mærker mere
• beskytter sig hurtigere

Det betyder ikke, at barnet skal skærmes fra alle frustrationer eller aldrig guides.

Men det betyder, at relationel sikkerhed bliver afgørende.

HVAD HJÆLPER?

Mindre styring.

Gem forklaringer og svære samtaler til tidspunkter med tryghed og ro.

Ikke mere pres.

Men voksne som:

• regulerer sig selv først
• beskytter relationen under konflikter
• reducerer unødig skam og asymmetri
• er tydelige uden at blive dominerende
• respekterer barnets integritet
• giver plads til autonomi
• forstår forsvar som beskyttelse fremfor ulydighed

Mange af de her børn har ikke primært brug for at blive “sat på plads”.

De har brug for voksne, der kan blive ved med at være rolige og relationelt tilgængelige, selv når barnet er i forsvar.

DET ER IKKE EN OVERREAKTION

Når et barn reagerer voldsomt på noget, som andre knap nok ville registrere, er det fristende at tænke:
“Det er en overreaktion.”

Men for barnet er oplevelsen ofte reel.

Relationel intensitetsfølsomhed handler ikke om svaghed.

Det handler om et nervesystem, der mærker relationer med stor intensitet.

Og måske er det vigtigt at huske, at mennesker ikke nødvendigvis trækker sig fra relationer, fordi de ikke ønsker samhørighed.

Nogle trækker sig, fordi relationer alt for ofte er blevet for intense, for uforudsigelige eller for krævende for deres nervesystem.

Måske mangler de erfaringer med relationer, hvor:

• de ikke mister sig selv
• de ikke skal maskere
• de ikke føler sig styret eller overvældede
• de kan påvirke kontakten
• deres nej stadig er velkomment
• relationen giver mere regulering end belastning

For et menneske længes sjældent mindre efter forbindelse, bare fordi det beskytter sig imod den.